Spørgsmålet, der kommer i næsten hver samtale
Når par og familier sætter sig ned hos os, kommer der næsten altid et spørgsmål før de andre: hvor mange penge skal vi egentlig have stående, hvis noget går galt? Det lyder enkelt, men svaret er sjældent et tal, man kan slå op. Det afhænger af, hvad der kommer ind, hvad der går ud, og hvor meget uro en uventet regning vil skabe hjemme hos jer.
Jeg er Louise, og jeg møder spørgsmålet fra begge sider af bordet. Nogle spørger, fordi de frygter at have for lidt. Andre spørger, fordi de har sparet så meget op, at pengene ligger og gør lidt gavn. Begge dele er forståeligt, og begge dele kan løses, når man tager udgangspunkt i jeres egen hverdag.
Så tag gerne den rolige tilgang: Et godt svar starter ikke med en procent, men med en forståelse af, hvad en buffer skal kunne for jer.
Tommelfingerreglen og hvorfor den ikke slår til
Mange har hørt, at man bør have tre til seks måneders udgifter stående. Reglen er et fint sted at begynde, fordi den giver en retning. Men den tager ikke højde for, at to familier med samme udgifter kan have vidt forskellige behov for sikkerhed.
Har I to faste indkomster og bor til leje, er risikoen en anden end for en familie med én indkomst, hus og bil. Har den ene af jer svingende indtjening, bør bufferen typisk være større. Har I en stabil hverdag med lave faste udgifter, kan den være mindre og stadig give ro.
Derfor bruger vi reglen som udgangspunkt og justerer derfra. Tallet bliver først rigtigt, når det passer til jeres liv, og ikke til et gennemsnit af alle andres.
- Antal indtægter i husholdningen
- Faste udgifter som husleje, lån og forsikringer
- Børn og andre, der er afhængige af jer
- Hvor stabilt jeres arbejde og jeres indtjening er
Sådan regner vi på jeres tal sammen
Vi starter med at finde ud af, hvad jeres måned koster, når den er allermest nødvendig. Det vil sige husleje eller bolig, mad, forsikringer, transport, afdrag og børnenes faste udgifter. Fritid og små luksusting lader vi stå udenfor, fordi de kan skæres væk, hvis det bliver nødvendigt.
Det samlede beløb for en nødvendig måned er jeres målestok. Derefter taler vi om, hvor mange måneder der skal til, før I sover roligt. Det er et ærligt spørgsmål, og svaret er ofte forskelligt hos de to i parret, hvilket i sig selv er værd at tale om.
Når I har et fælles tal, kan vi se på, hvor langt I allerede er. Mange opdager, at de har mere liggende, end de troede, bare spredt over flere konti.
En buffer er ikke en investering
Nødopsparingen har ét job: at være der, når noget uventet sker. Den skal ikke give afkast, og den skal ikke bindes. Derfor bør pengene ligge på en almindelig konto, hvor I kan komme til dem uden besvær, men hvor de ikke frister i det daglige.
Mange spørger, om de ikke bare skal bruge pengene til at afdrage på gæld i stedet. Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret afhænger af jeres situation. En lille buffer bør som regel være på plads først, fordi uden den ender en uventet regning let på et dyrt lån igen.
Så tænk på bufferen som en forsikring, I betaler til jer selv. Den fylder ikke meget i hverdagen, men den ændrer, hvordan en ubehagelig overraskelse føles.
En enkel vej derhen, også når pengene er knappe
Har I ikke meget at give af, er det helt normalt. Start med et lille mål, for eksempel én måneds nødvendige udgifter, og få det på plads, før I sætter målet højere. Små, faste beløb slår store gode intentioner, fordi de faktisk bliver gennemført.
Sæt en automatisk overførsel op, så den sker lige efter lønnen. Så bliver opsparingen en vane og ikke en beslutning, I skal tage hver måned. Det aflaster også samtalen i parforholdet, fordi ingen skal minde den anden om det.
Her i efteråret bruger mange familier tid på at se kommende udgifter igennem. Det er et godt tidspunkt at lægge bufferen ind i budgettet, før vinterens regninger og julen fylder.
- Sæt et første mål på én måneds nødvendige udgifter
- Opret en fast, automatisk overførsel efter lønudbetaling
- Hold bufferen adskilt fra den daglige konto
- Gennemgå tallet, når jeres situation ændrer sig
Hvornår tallet skal justeres
En buffer er ikke noget, I sætter én gang og glemmer. Når der kommer et barn, når I køber bolig, eller når den ene skifter job, ændrer jeres behov sig. Det samme gælder, hvis I har brugt af bufferen: Så er næste opgave at fylde den op igen i et roligt tempo.
Jeg anbefaler at kigge på tallet en gang om året, for eksempel sammen med budgettet. Det tager en halv time og sikrer, at bufferen stadig passer til jeres liv. Mange opdager, at de er kommet længere, end de selv havde lagt mærke til.
Er I i tvivl, er I velkomne til at tage en snak med os. Vi lover ikke bestemte resultater, men vi hjælper jer med at finde en størrelse og en vej, der føles til at holde.
Der findes ikke ét rigtigt tal for en nødopsparing, men der findes et rigtigt tal for jer. Regn på jeres nødvendige måned, tal ærligt om, hvor meget sikkerhed I har brug for, og begynd småt med en fast overførsel. En buffer behøver ikke være stor for at give ro, og den kan vokse i takt med jeres hverdag.
