Tjekliste til dig, før du beslutter, hvordan gælden skal afdrages

Et afdrag er kun godt, hvis det kan holde måned efter måned. Derfor skal du kende dit rådighedsbeløb, før du vælger tempo. Træk faste udgifter fra jeres samlede indtægt, og læg en realistisk sum til mad, transport og de småting, der altid dukker op. Det, der er tilbage, er det beløb, afdraget kan hentes fra.

Det er fristende at sætte tallet højt for at blive færdig hurtigt. Men en plan, der kræver, at ingen af jer må købe en fødselsdagsgave eller reparere cyklen, falder som regel fra hinanden i løbet af få måneder. Jeg anbefaler at planlægge med lidt luft, så et uventet udgiftsmåned ikke vælter det hele.

Tænk også over, hvordan indtægten svinger. Har nogen af jer variabel løn, sæsonarbejde eller en barsel på vej? Så skal planen kunne klare den laveste måned, ikke kun den gennemsnitlige. Det er kedeligt at regne på, men det er netop det, der gør, at du bliver ved.

Der findes to klassiske veje. Den ene er at afdrage den dyreste gæld først, altså den med højest rente, så du betaler mindst muligt samlet set. Den anden er at tage den mindste post først, så du hurtigt får en gæld af bordet og mærker fremgang. Begge kan være rigtige, og valget handler lige så meget om temperament som om regnestykke.

Spørg dig selv, hvad der holder dig i gang. Nogle bliver motiveret af at se en post forsvinde fra listen; andre bliver mere trygge af at vide, at renteudgiften falder mest muligt. Hvis I er to, er det værd at tale om, hvad der virker for jer begge, ikke kun for den, der styrer økonomien.

Husk at fortsætte med minimumsydelserne på de øvrige poster, mens du sætter ekstra penge på den valgte. Det er den enkle regel, der forhindrer, at en rykker dukker op ad en bagvej. Når den første post er betalt, flytter du dens ydelse over på den næste.

Mange vil gerne kaste alt, hvad der er til overs, efter gælden. Alligevel taler meget for at have en lille buffer ved siden af, før du går i gang med ekstra afdrag. Uden den risikerer en ødelagt vaskemaskine eller en regning fra tandlægen at ende på kreditkortet, og så tager du ét skridt frem og ét tilbage.

Bufferen behøver ikke være stor i starten. Et beløb, der kan dække en uventet udgift af almindelig størrelse, giver ro og gør planen mere stabil. Når gælden er mindre, kan du bygge bufferen videre op. Hvor stor den bør være til sidst, afhænger af jeres situation, og det er et spørgsmål for sig.

Tjek altså, om I har noget at stå imod med, hvis noget går galt i næste måned. Hvis svaret er nej, så vælg et afdrag, der lader lidt blive tilbage hver måned. Det føles langsommere, men det er den vej, der oftest ender med, at planen overlever.

Gæld er sjældent kun et tal. Den rummer skyld, tavshed og ofte uenighed om, hvad der var rimeligt at låne til. Hvis I bor sammen, så sæt tid af til en rolig samtale, før I beslutter noget. Ikke ved spisebordet midt i en travl aften, men på et tidspunkt, hvor ingen skal videre.

Start med fakta, ikke med hvem der gjorde hvad. Læg listen frem, og enes om, hvad målet er: at blive gældfri på en bestemt tid, eller blot at få ro i månedsøkonomien. Aftal, hvem der betaler hvad, og hvordan I følger op, for eksempel en kort gennemgang den første i måneden.

Er det svært at tage samtalen alene, kan en tredjepart hjælpe med at holde tonen nede. Det er ikke et tegn på, at noget er galt, men på at emnet er følsomt. En aftale, I begge har sagt ja til, holder længere end en, én af jer har besluttet alene.

Når du har været listen igennem, så prøv at sige planen højt i få sætninger: hvad du skylder, hvad du betaler hver måned, hvilken post du tager først, og hvornår du forventer at være færdig. Kan du ikke forklare den enkelt, er den sandsynligvis for kompliceret eller mangler et tal.

Spørg også, om du har nogen at ringe til, hvis det går skævt. Planer ændrer sig, når livet ændrer sig, og det er helt i orden at justere. Det vigtige er, at du ikke venter, til en rykker tvinger dig til det. En tidlig samtale med kreditor eller en rådgiver er billigere end en sen.

Til sidst: giv dig selv lov til at starte småt. En plan, der begynder i denne måned med et beløb, du kan holde, er bedre end en perfekt plan, der kommer i foråret. Du behøver ikke have alle svar, kun et næste skridt.